Beskrivelse
Der er mønstre over alt. I naturen, under vores skosåler og selv i vores håndflader.
I dette læringsforløb går vi på opdagelse i Designmuseum Danmarks udstilling Mønsterkraft og undersøger, hvordan mønstre kan fortolkes, oversættes og formidles videre til nye udtryk i en designproces. Undervejs arbejder vi med designsprog og øver os i at beskrive det, vi ser. Forløbet afrundes med et indblik i, hvordan en designproces kan udfolde sig, når vi går i værkstedet og lader os inspirere af farver, ornamentik og komposition.
